1:1 forløb
Mine 1:1 forløb er ens opbygget, og du kan komme med de samme slags udfordringer i begge forløb. Det kan fx være stress, angstproblematikker, mistrivsel af forskellige årsager, sorg eller krise, selvtillids- eller selvværdsproblematikker og meget andet. Forskellen er antallet af samtaler og dermed, hvor meget tid vi har til at arbejde i dybden.
Er du i tvivl, om du skal vælge et kort eller langt forløb, eller om det, du kæmper med, er noget, vi kan arbejde med, så kontakt mig endelig, så vi sammen kan lægge en plan, inden du starter op. Du kan også vælge at opgradere til et langt forløb undervejs. Dette finder vi ud af med udgangspunkt i din løbende proces og dine individuelle behov.
"Vejviseren"
Dette forløb er til dig, som har brug for et kærligt skub eller lidt starthjælp til at få styr på små eller store udfordringer i det daglige.
Vi har fokus på primært én problemstilling, som vi arbejder målrettet med. Både i form af samtaleterapi med fokus på øget selvindsigt, og konkrete redskaber og øvelser, som du selv kan arbejde med mellem sessionerne (og efter endt forløb).
Du får:
- Opstartssamtale (90 minutter)
- 5 sessioner à 60 minutter
- Bach Blomsterremedier efter behov inkluderet
- Mulighed for individuelt tilpassede sessioner med samtaler, naturterapi og/eller hesteterapi efter behov
- Sessioner afvikles efter behov inden for maks. 12 måneder
Pris:
Kr. 6.500,- (betales efter 1. samtale) eller
2 rater à kr. 3.300,- (betales efter 1. samtale og flg. måned)
"Hjertevejen"
Forløbet har været utroligt berigende, og jeg ville ikke have været det foruden. Den selvindsigt, jeg har opnået, har radikalt ændret mit liv til det bedre. Refleksion er nøgleordet, der virkelig har flyttet bjerge for mig. Den gavn og hjælp, jeg har modtaget, kan ikke opgøres i penge. (Kristian, 27)
Hvis du også har lyst til – og mod på at arbejde med dig selv på et dybere plan, skal du vælge forløbet ”Hjertevejen”. Forløbet er kendetegnet ved, at der er længere tid og dermed mere ro til fordybelse. Du skal vælge dette forløb hvis du
- har flere problemstillinger og/eller en problemstilling, som kan have brug for mere tid til bearbejdning og healing, fx alvorlig eller langvarig stress, dybe selvværdsproblematikker eller en ”tung historie”, som du måske aldrig rigtig har fået kigget på
- har lyst til at arbejde mere i dybden med personlig udvikling og transformation ind i den version af dig selv, som du drømmer om at være. Udgangspunktet kan være en aktuel problemstilling eller mere rodfæstede personlighedsmønstre, som du har lyst til at udfordre…
Navnet ”Hjertevejen” refererer til, at du, når vi arbejder mere i dybden, vil komme ind i en dybere kontakt med dig selv, hvor du lærer at lytte til din sjæl (det, som føles rigtigt for dig) og at følge dit hjerte.
Du får:
- Opstartssamtale (90 minutter)
- 11 sessioner à 60 minutter
- Bach Blomsterremedier efter behov inkluderet
- Mulighed for individuelt tilpassede sessioner med samtaler, naturterapi og/eller hesteterapi efter behov
- Sessioner afvikles efter behov inden for maks. 24 måneder
Pris:
Kr. 12.300,- (betales efter 1. samtale) eller
3 rater à kr. 4.200,- (betales efter 1. samtale og flg. 2 måneder)